Bæredygtige ejendomme

Hvad er DGNB?

I Danmark har Green Building Council Denmark valgt at certificere bæredygtigt byggeri ud fra en tilpasset version af den tyske DGNB-certificering. Den bygger på en helhedsforståelse af bæredygtighed og inddrager derfor en række kriterier og underkriterier, der bruges til samlet at evaluere en bygning eller et byområde. DGNB tager afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rio-erklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), og supplerer med vurdering af tekniske kvaliteter, der dækker over de fysiske rammer, og af proceskvaliteter, som dækker over selve udviklingsprocessen.

Det er muligt at få certificeret et byggeri samt en bygning i brug.

Læs mere om DGNB

FN definerer bæredygtig udvikling som "udvikling, hvor økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse arbejder sammen og gensidigt styrker hinanden." Ved at udvikle bæredygtige ejendomme betyder det at sikre den rigtige funktionalitet og gode brugerkvaliteter, sikre det rigtige afkast for ejeren og samtidig bidrage til vores nationale og internationale miljømål.

 

Fra en brugers perspektiv giver en bæredygtig bygning økonomisk værdi relateret til arealeffektivitet, lave driftsomkostninger, høj nytteværdi og sociale kvaliteter.

For at opnå en høj nytteværdi skal bygninger bidrage til trivsel, sundhed og produktivitet. Når vi gør miljøvenlig transport mere attraktiv med gode garderobe- og cykelfaciliteter, øger vi både brugsværdien og reducerer miljøbelastningen.

 

Driftsomkostninger reduceres ved at bygge og drifte energiøkonomisk, samt ved at vælge holdbare løsninger af høj kvalitet. KLP Eiendomme er en ejendomsaktør med et langsigtet og klart fokus på energi og miljø. Gennem vores systematiske arbejde med energireduktion har vi opnået en energireduktion på over 30% i vores ejendomsportefølje i perioden 2008-2018.

 

En bæredygtig ejendom kan også bidrage til sociale værdier. For eksempel kan moderne og klimavenlige bygninger gøre vores lejere mere attraktive for potentielle medarbejdere samt stimulere til kontakt, aktivitet og oplevelser for lokalsamfundet.

 

For at sikre en afbalanceret tilgang til vores bygnings bæredygtige kvaliteter vælger vi at certificere alle bygninger, vi selv bygger. I Danmark er det i henhold til DGNB-standarden, og vi er samtidig i gang med at DGNB-certificere vores eksisterende ejendomme.