1. maj 2023 flyttede Nestlé ind hos HUBNORDIC i Ørestad for at få et moderne kontor til nye måder at arbejde på.

Nestlé flytter til HUBNORDIC

Den globale fødevaregigant Nestlé er ny lejer på Kay Fiskers Plads i KLP Ejendommes nyeste kontorbygning. Det er koncernens nordiske hovedkontor, der fra 1. maj har flyttet sine 300 medarbejdere til et lejemål på 4.200 m² Lejemålet er indrettet til at facilitere medarbejdernes nye måder at arbejde på og rummer herud over bl.a. testkøkken til de mange kaffeprodukter.

Anna Bergvall, Nordic Transformation Manager, der har stået i spidsen for flytningen siger: ”Vi ønsker at skabe en moderne, fleksibel og attraktiv arbejdsplads, hvor vores medarbejdere og afdelinger kan arbejde effektivt og som kan understøtte vores nye måder at arbejde på. Rollen for vores kontor er i stigende grad at blive et sted at mødes og samarbejde, snarere end kun at være et sted, hvor man arbejder. Ved at reducere vores nuværende kontorplads og ved at have en arbejdsplads baseret på aktiviteter, vil vi kunne investere i en opdateret kontorløsning, som kan støtte vores medarbejdere og virksomheder. ”

Anna fortsætter: ”Vi oplever et ønske fra medarbejderne om at opdatere vores arbejdsplads. Det bliver i øjeblikket opfattet som kedelig og "sjæleløs". Vi tror på, at et attraktiv og velfungerende kontor kan hjælpe med at tiltrække og fastholde medarbejdere. Med det opdaterede kontor ønsker vi at øge følelsen af at være ÉN virksomhed og forbedre det tværfaglige arbejde. Vi forventer, at det nye kontor i HUB1 vil hjælpe os med at arbejde effektivt sammen, samtidig med at det vil være et inspirerende arbejdsmiljø for vores medarbejdere at fokusere, samarbejde og innovere. ”

 

Ørestad som knudepunkt

Nestlé har haft adresse i Ørestad siden 2014, og bliver nu i en årrække fordi bydelen er et godt, centralt udgangspunkt for koncernen mange udenlandske aktiviteter og samtidig understøtter adgangen for Nestlés medarbejdere fra Sverige.

Hos KLP Ejendomme er vi glade for og stolt over vores nye lejer, som vi har haft et godt naboskab og løbende dialog med i mange år.

”Vi vil gerne takke Nestlé og deres lejerådgiver Colliers for en god og konstruktiv proces. Vi har jo hjulpet hinanden lidt gennem årene, og nu var tiden så inde til, at vi ’flytter sammen’. Vi er naturligvis glade for at kunne tiltrække en stor international lejer som Nestlé, der er vant til høj service og kvalitet. Sammen har vi nu indrettet en effektiv platform, som passer til Nestlés fremtidige behov, set i samspil med, at Nestlés medarbejdere i det daglige arbejde nu får mulighed for at tilgå og benytte sig af de mange faciliteter og service- og leisure- tilbud, i ejendommens fællesarealer, fortæller Stig Fermi-Erichsen, markeds- og ejendomschef i KLP Ejendomme.

Kort om Nestlé

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 187 lande i verden og har 308.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 580 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som NESCAFÉ, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og KitKat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.