Før sommeren annoncerede KLP Eiendom købet af Vismas nye hovedkontor i Danmark E. C. Hansen Hus i Carlsberg Byen, og i november købte KLP Eiendom kontorejendommen Weidekampsgade 12-16. Med de tre køb, har KLP Eiendom i 2019 investeret knap 3.200 MDKK i København foruden byggeprojekter i eget regi.

- Vi har haft en ambition om at øge vores danske ejendomsportefølje, og er meget tilfredse med at gennemføre vores tredje store danske transaktion i år, siger Gunnar Gjørtz, adm. direktør i KLP Eiendom.
Om ejendommen Weidekampsgade 6 er en kontorejendom opført i 2005. Ejendommen ligger i et attraktivt og veletableret kontormiljø på Islands Brygge med KLP Eiendoms nyligt erhvervede kontorejendom i Weidekampsgade 12-16, Radisson BLU Scandinavia Hotel, fagforeningen HK og Kommunernes Landsforening som naboer. Bygningen har en god og synlig beliggenhed på Islands Brygge med fin eksponering mod den vigtige indfaldsvej Amager Boulevard.
Ejendommen er fordelt på seks etager, plus to kælderetager, og har et udlejeareal på ca. 38.000 kvm. Den er fuldt udlejet med Deloitte som eneste lejer.


- Med dette køb sikrer vi os vores anden store og moderne kontorejendom på Islands Brygge på kort tid, siger administrerende direktør Søren Risager-Hansen i KLP Ejendomme. - KLP Ejendomme længe har haft et ønske om at øge eksponeringen i City og med de to attraktive ejendomme i Weidekampsgade, der begge er velegnede som flerbrugerejendomme, supplerer vi på en god måde vores øvrige kontorejendomme i Københavns byudviklingsområder.

- Det er min vurdering, at fra 2021, når vi indvier vores nye kontorejendom i Ørestad, der er under opførelse på Kay Fiskers Plads, vil KLP Ejendomme være den største udbyder af nyere, effektive og fleksible kontorfaciliteter i København, slutter Søren Risager-Hansen.


KLP Ejendomme blevet rådgivet af Kromann Reumert i forbindelse med handlen, mens sælger blev rådgivet af Colliers og Gorrissen Federspiel.